Søs har kærestesorg efter forholdet til skolelæreren er gået over. Derfor glæder hun sig til at skulle på ferie med hele familien til Norge, eftersom hendes far har vundet en ferie via Ekstra Bladet. Ekstra Bladets fotograf Søren skal med på ferien, til hele familiens sorg. At fru Sejersen har bestilt ferie samme sted gør kun tingene værre. Søs og Søren bliver ret hurtigt indtaget i hinanden, men Peter dukker også op på scenen som skilærer og musiker om aften. Efter nogle dramatiske begivenheder hvor bl.a. lille Per og Mie skal reddes ude i sneen rejser familien tilbage til Danmark.