Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Troels Lyby

Troels Lyby

Biografi

Troels Lyby (født 15. oktober 1966) er en dansk skuespiller. Troels Lyby, skuespiller, stammer fra et lærer- og præstemiljø i Århus som søn af dr. theol. Thorkild Lyby og sekretær Birthe Christensen, født Jensen (død 1995). Han var i nogle år sanger og musiker inden han i årene 1990 - 1994 blev uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater. Han debuterede i "Gasolin" på Dr. Dantes Teater i 1994 og spillede med i en række forestillinger på Dr Dantes Aveny, heriblandt "Først bli'r man jo født" og "Snart kommer tiden tilbage". Han var Jago i "Othello" på Østre Gasværk Teater, Tobias Hikke i "Helligtrekongersaften" på Betty Nansen Teatret, Valmont i "Farlige forbindelser" på Grønnegårds Teatret og Helmer i "Et dukkehjem" på Betty Nansen Teatret. Desuden har han spillet på Mungo Park Teater og Bruthalis Teatret. I 2010 har han sammen med Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus opført showet "Tre lede stjerner" på Bellevue Teatret. Han havde hovedrolle i bøsse-kærlighedskomedien "En kort en lang" i 2001. Troels Lyby var tidligere gift med danser, koreograf og skobutiks-indehaver Tanja Johansson (20-07-1965), men blev skilt efter 12 års ægteskab i 2013. Han blev den 28. maj 2022 gift i Vor Frelser Kirke i København med skuespillerinden Cecilie Stenspil.

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1966-10-15
  • Fødested: Solbjerg, Danmark
  • Også kendt som:
close